Privat

Business

Give consent to watch the video

To be able to watch the video you have to agree to youtube's terms and conditions

Hvad behøver du hjælp med?

Her findes svar på spørgsmål omkring fakturaer, månedsfakturaer og indbetalinger. Kontaktoplysninger finder du længere nede.

Har du glemt, hvad du har købt? Bare rolig, du er ikke alene. Log ind for at se dine fakturakøb og hvornår de skal betales.

Send noget retur
Vi håndterer betalingen, og butikken fikser resten. Så hvis du har spørgsmål som vedrører selve returneringsprocessen, så er det bedst, at du kontakter butikken, som du har handlet hos. Et tip er dog altid at sende din pakke retur med et sporingsnummer, så den er til at finde under forsendelsen.

Når du har sendt noget retur
Skulle det ske, at du allerede har betalt din faktura, tilbagebetaler vi dig selvfølgelig så snart, at vi har registreret returen. Hvis du ikke har betalt endnu, så kan du selv flytte forfaldsdatoen ved at logge ind på Qliro.

Få penge tilbage
Hvis du skal have penge tilbage, vil du modtage en mail med et link til en formular, hvor du udfylder dine kontooplysninger. Det er måske indlysende, men lad os understrege, at dine kontooplysninger udelukkende kan benyttes til at sætte penge ind på din konto.

Flere ting på fakturaen
Hvis du sender noget tilbage, men ikke alt på fakturaen, sender vi en ny faktura med det korrekte beløb og en ny sidste betalingsdato. Du vil også kunne se den ved at logge ind på Qliro.

Retur og månedsfaktura
Hvis du har sendt noget tilbage, som er en del af din månedsfaktura, justerer vi beløbet på fakturaen for næste periode. Det kan indebære, at du ser justeringen på enten din næste eller den efterfølgende månedsfaktura, eftersom vi opretter fakturaen midt i hver måned.

Betalt for meget
Hvis du har betalt for meget på en faktura og skal have penge tilbage, vil du få en mail med et link til en formular, hvor du vælger hvilken bankkonto, som pengene skal indsættes på. Det er måske indlysende, men lad os understrege, at dine kontooplysninger udelukkende kan benyttes til at sætte penge ind på din konto.

Hvis du har fået en rykker, selvom du har betalt, skyldes det sikkert, at du har lavet en sen indbetaling. Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os.

Hvis du har fået en faktura for et køb, som du stadig venter på at modtage, kan du selv flytte forfaldsdatoen på din faktura ved at logge ind på Qliro og vælge den korrekte faktura.

Månedsfaktura
Hvis du ikke har modtaget din ordre, når det er tid til at betale din månedsfaktura, og du ikke vil betale inden du modtager din pakke, så er det vigtigt, at du kontakter os. Ring 89871166 så hjælper vi dig.

Hvis du vælger at betale lidt ad gangen, vil dit køb blive en del af din månedsfaktura, og du bestemmer helt selv, hvor meget du vil betale hver måned.

Fast og fleksibel delbetaling
Vi tilbyder to måder at dele betalingen op på: Qliro Konto og Qliro Delbetaling. På den måde kan du vælge, om du vil indbetale fleksible beløb i et ubestemt antal måneder eller et fast beløb i 6,12 eller 36 måneder.

Det er muligt at delbetale de fleste køb, selvom du har valgt faktura. Hvis der står Rater fra under det samlede beløb på fakturaen, så er det muligt at dele dit køb op. Det som er vigtigt at vide er, at hvis du vælger at betale lidt ad gangen, laver vi en kreditvurdering af dig. Dette sker, da en delbetalingsaftale er en form for kredit. Du betaler med penge som du låner, og derfor skal vi sikre os, at din økonomi kan klare det.

For at delbetale en faktura, skriver du bare et lavere beløb, når du betaler fakturaen i din netbank, og så konverterer vi den automatisk til Qliro Konto.

Alle fakturaer sendes til den mailadresse, som du registrerede ved købstilfældet. En gang imellem drukner den i en fuld indbakke eller spamfilteret. Det er godt at vide, at du altid kan se dine køb samt betalingsinformation under Mine køb, når du er logget ind på Qliro.

Månedsfakturaen får du med posten i midten af måneden. Den bliver sendt afsted d. 16.

Når du vælger Qliro Delbetaling, vælger du også, hvor meget du skal betale over 6, 12 eller 36 måneder. Vi har fuld forståelse for, at din situation kan ændre sig, og derfor kan du også sagtens ændre beløbet – du kan betale både mere eller mindre.

Betal mindre
Det er helt okay, hvis du ønsker at betale et lavere beløb end det, du valgte med Qliro Delbetaling. I så fald ændres Qliro Delbetaling til Qliro Konto. Du får månedsfakturaen, som du plejer, men nu vælger du så selv, hvor meget du vil betale hver måned. Det mindste beløb du kan betale er 89 kroner eller 1/24 af det udestående beløb.

Betal mere
Har du lidt til overs i slutningen af måneden, kan det være skønt at betale lidt ekstra. Det kan du gøre når som helst, uanset hvor meget du mangler at betale tilbage. Hvis du vil betale mere eller tilmed hele beløbet, indtaster du blot det ønskede beløb, når du betaler via din netbank.

Hvis du har brug for nogle ekstra dage til at betale din faktura, kan du altid flytte betalingsfristen 10 dage. Det er gratis, og du kan gøre det én gang for hver af dine fakturaer, når du er logget ind på Qliro.

Månedsfaktura
Du kan ikke flytte betalingen frem, men derimod kan du altid vælge at betale det laveste beløb skrevet på fakturaen.

Når du har betalt din faktura, tager det et par dage, inden fakturaens status opdateres til Betalt.

Vil du betale hele månedsfakturaen på én gang? Intet problem. Du kan nemlig betale så meget, som du vil hver måned, men det lavest beløb at betale er 89 kroner eller 1/24 af det samlede beløb.

Køber du noget på faktura eller via delbetaling, er det en form for kredit. Du betaler med penge, som du låner af os, og derfor foretager vi en kreditvurdering. Dette er anset om dit køb er stort eller lille, og om du skal betale tilbage over kortere eller længere tid. Husk at vi foretager kreditvurderingen for din egen skyld, så vi kan være sikre på, at du kan betale for det, som du ønsker at købe.

Kreditaftale
Når du har valgt at betale lidt ad gangen på dit køb eller handlet via kampagnen ”køb nu – betal senere”, så indgår du en kreditaftale med os. Vi sender aftalen til dig, da vi synes, det er vigtigt, at du kender vilkårene.

Hvis du modtager et opsigelsesbrev, skyldes det, at du ikke har fulgt de aftalte betalingsvilkår. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på tlf. 89871166.

Hvis din faktura er gået til inkasso, så er det Alektum som håndterer din gæld. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til dem på tlf. 87465570 for at høre nærmere.

Det kan ske, at dit køb bliver afvist. Det skyldes, at du ikke opfylder et eller flere krav i den kreditvurdering, vi foretager. Nogle almindelige grunde er:

– Du er under 18 år.
– Du anvender ikke din folkeregisteradresse.
– Vi mangler dit CPR-nummer.
– Dit CPR-nummer matcher ikke med din folkeregisteradresse.

Hvis du har spørgsmål, kan du altid ringe til os på 89871166.

Jeg vil gerne have hjælp

Du kan maile eller ringe os. Det som du foretrækker bedst.

kundeservice.dk@qliro.com

Du kan altid sende os en mail, så svarer vi hurtigst muligt.​

+4580830096

Hverdage: 10–15 Helligdage: lukket

Qliro AB, svensk org.nr. 556962-2441, er registreret som en udlånsvirksomhed hos det svenske finanstilsyn.